Kom med i fællesskabet og tag med på en unik oplevelse med Kvindelige veteraner til Vild mad middag i Sorø på Vestsjælland!
Vi bliver mødt af Nina som vil guide os igennem 1 times sanketur hvor vi skal samle vores egne spiselige urter, nødder, bær til vores første ret som vi laver sammen.
Herefter er der masser af tid til at hygge i bålhytten, mens kokken fremtryller lækker mad kun til os.
Varighed: 4 timer. Det inkluderer;
1 times fælles sanketur for Kvindelige veteraner
5 retter.
Forretten laver vi selv med vores nysankede urter, det er en fantastisk måde at få brugt det vilde vi lige har lært at kende.
Snack Kokkens surprise (vegetar)
Forret Hjemmelavet surdejsfladbrød med vilde urter, toppet med dansk ost. Mellemret Skaldyr røget over bål med brændenælde, serveres med urte chimichurri
Hovedret Kotelet marineret med vilde urter, grillet. Sæsonens grønt og vilde sankede urter og grønt, dampet og grillet over bål. Serveres med kartofler og løgkarse senneps sauce.
Dessert Sæsonens frugt karamelliseret over bål med skovmærke, serveres med creme fraiche og bål crumble.
Drikkevarer Der kan tilkøbes vin, øl og hjemmelavet vilde safte. Kvindelige veteraner giver den første drikkevare.
Tid: Torsdag 9. maj kl 12.00-16.00 (Kr. Himmelfartsdag)
Sted:
Skælskørvej 34, Lynge-Eskiildstrup, 4180 Sorø
Der er en fin parkeringsplads ved stedet. Vi skal op af en bakke til selve bålhytten.
Der er mulighed for afhentning ved stationen hvis du har brug for det. Ring til Ditte på 26288550.
Pris: Gratis for medlemmer. 300 kr. for ikke-medlemmer.
OBS. Efter den 23/4 er tilmeldingen bindende da vi skal være minimum 15 medlemmer før arrangementet gennemføres.
Det første kalenderår er gratis.
Husk praktisk tøj efter vejret og bøtter til at tage evt. urter/mad med hjem.
Vi glæder os meget til at se jer til en hyggelig dag.
Tak til Veterancentret for at støtte arrangementet.