Kom med til den Portugisiske Camino med Kvindelige Veteraner
I starten af oktober tager Kvindelige Veteraner sydpå til Porto i Portugal og går de første 100+ kilometer af den portugisiske Camino. Skal du med?
BEMÆRK - VIGTIGT: Alle tilmeldinger er til venteliste, ved flere tilmeldte end der er plads til på turen, vil der udvælges baseret på motivation og deltagelse tidligere arrangementer med KV. Men søg meget gerne om en plads - du vil få svar 20. marts om du har fået en plads på turen.
BESKRIVELSE
Caminoen er en af verdens mest kendte vandreruter. Vi går på en af de lidt mindre kendte varianter og i ydersæsonen – men vi kommer ikke til at gå alene. Forvent smukke landskaber, hyggelige små byer og masser af ro og kilometer i benene. Alt vil være booket på forhånd, så vi tager turen i vores eget tempo og sørger for alle kommer med hver dag.
Turen er åben for alle kvindelige veteraner, men du skal være klar på at tage del i fællesskabet. Vi løfter i flok, så alle får en god tur. Vi går som gruppe og følges ad. Det er forventet du kan gå mellem 15 og 30 kilometer per dag med en dagsturrygsæk. Terrænet vil til tider være kuperet, gå op og ned og være ujævnt, hvilket du skal være forberedt på. Meget af tiden går man på brosten eller kampesten. Den Portugisiske Camino er en rigtig god begynder Camino, uden de helt voldsomme højdemeter. Så med en god forberedelse i form af masser af gåture inden afgang, vil de fleste kunne være med på denne tur.
DATOER
2-9 oktober – Camino og obligatorisk formøde 2 maj i Odense
INFORMATION
Vi bliver 12 kvindelige veteraner. Vi går fra Porto og nordpå. Nærmere beskrivelser af etaper tilgår, men forvent dage med distancer på mellem 15 og 30 kilometer. Du skal kunne gå dagligt med en rygsæk, der indeholder hvad du kan få brug for den dag – lidt varmt tøj, vand, snacks, regntøj og lignende. Forventeligt vil det svare til en 6kg på ryggen. Resten af vores bagage transporteres fra hotel til hotel.
Morgenmad og aftensmad er inkluderet i turen og vi spiser sammen. Frokost og snacks er for egen regning.
Vi overnatter på mindre hoteller og herberg. De fleste nætter på 2-mandsværelser, men der kan være enkelte nætter, hvor nogle vil være nødt at sove på 4-mands rum. Bagage bliver transporteret mellem vores hoteller, ud over hvad du skal have med til dagens etape. Pakkeliste tilgår.
Når pladserne er fordelt, mødes vi til en obligatorisk planlægningsdag i Odense 2 maj, hvor vi får sat ansigt på hinanden, laver aftaler for turen, finder ud af hvem der deler værelse og meget mere. Det bliver en hyggelig dag, der forhåbentlig kan afklare de fleste spørgsmål. Pernille vil trække på sin erfaring fra tidligere Caminoer og dele ud af gode råd og anbefalinger.
Byer vi kommer igennem: ARCOS - BARCELOS - PONTE DE LIMA - PERENE-COSSOURADO - TUI - REDONDELA - PONTEVEDRA
KRAV
Gyldigt pas, EU sygesikring og rejseforsikring
Egenbetaling: turen har en selvbetaling på kr. 500
FORBEREDELSE
Vi anbefaler, at du går i træning hjemmefra og får gået nogle kilometer inden turen. Gerne med rygsæk på.
Kvindelige veteraner planlægger at deltage i Hærvejsmarchen i Viborg d. 27 og 28 juni. (2x20 km.) Hvis du har mulighed for at deltage, vil det være en god test for, om du er klar til etaperne på Caminoen. Følg med på kvindelige veteraners Facebook side, hvor begivenheden bliver lagt op.
TILMELDING og UDVÆLGELSE
Tilmelding foregår her. Ved mere end 12 tilmeldte, vil udvælgelsen ske ved lodtrækning.
Der er åbent for tilmelding 22 februar - 20 marts. Tilmelding lukkes automatisk ved 35 tilmeldte. Besked om eventuel plads kommer hurtigst muligt efter 20 marts.
Har du spørgsmål om praktiske ting i forbindelse med rejsen eller vil drøfte eventuelle behov, inden du melder dig på, er du velkommen til at kontakte Sophie Ellgaard på mobil: 22808856
Hvis du har Camino-specifikke spørgsmål, så ring til Pernille Bech på mobil: 21711353
Pernille og Sophie er begge veteraner og vil være daglige turledere undervejs. Pernille har stor erfaring fra Caminoen (og andre destinationer), Sophie har vandreerfaring fra Norge, Sverige, Island og Grønland. Derudover er veteran Maria Gullestrup med til at arrangere turen.
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 2. oktober 2026 kl. 09:00 til fredag d. 9. oktober 2026 kl. 22:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 20. marts 2026 kl. 12:00
Sted
Veteranhjem Odense
Sdr. Boulevard 15
5000 Odense
Arrangør
Kvindelige Veteraner
Tlf. +45 60442232
kvindeligeveteraner@gmail.com
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser